Verden rundt med 4 modeuger

nfw ss16

Altuzarra – Thakoon – 3.1 Phillip Lim

Nedtællingen er begyndt til at Copenhagen Fashion Week indtager København. Hos SCHULZ BY CROWD er vi spændte og klar til at blive inspirerede, se shows og netværke med modebranchen. Til sommer er vi selv med på en af messerne med vores kollektion –  det glæder vi os meget til. For at pudse Fashion Week-formen af, har vi taget et kig på sidste års show i New York, London, Milano og Paris for at se, hvad der kommer til at præge gadebilledet til sommer.

NYFW Regnbuens farver

Catwalken i New York stod i farvernes tegn. Lige fra sarte toner som nude og let solskinsgul, til pangfarver i rød og pink. Elegante farver som dyb marineblå og grøn var også at finde hos Thakoon og 3.1 Phillip Lim. Altuzarra havde skræddersyede suits i skarp orange. Alt tyder på et farverigt forår i New Yorks gader.

PFW ss16

Rochas – Guy Laroche – Dries Van Noten

PFW Eksotisk safari

I Paris var temaet urban safari. Forårs- og sommergarderoben får nye indslag i form af palmeprints, frodige broderier og eksotiske farvesammensætninger. Guld, lilla, khaki og camouflagegrøn, ses i et overdådig potpourri. Franske Rochas fremviste matchende sæt i gyldne nuancer, mens Guy Laroche blandede denim og palmeprint. Dries Van Noten accessories var luksuriøse i en blommefarvet og violet palette.

MFW ss16

Emilio Pucci – DSquared2 – Sportmax

 

MFW I bølgen blå

Milano Fashion Week tog sig med SS16 kollektionerne en dukkert i det azurblå hav. Inspireret af alt lige fra beach parties til eksotiske koraller, konkylier, farverige fisk og reb. Emilio Pucci kombinerede nude og sort med udsmykninger af muslinger og koraller, mens DSquared2 skruede op for farverne til et sporty Hawaii look med et miks af blå, gul og rød. Kontrastfarve-sammensætninger sås hos Sportmax, der havde fiskegarn som inspiration.

LFW ss16

Marques Almeida – Erdem – Osman

LFW Flæse fest

Flæser, flæser og atter flæser. De var overalt til London Fashion Week! Her var detaljerne raffinerede hos mange designere. En omfavnelse af femininitet og skrøbelighed. Sarte nuancer af støvet hvid, beige og nude sås i Marques Almeida asymmetriske flæser. Erdem boltrede sig i blomster, mens Osman havde monokrome flæser i sine maxikjoler.

Ingen kommentarer

Post en kommentar