Tak for denne gang, Copenhagen Fashion Week – 3 trends fra catwalken

copenhagen fashion week aw16

Billeder: Schulz by Crowd og Copenhagen Fashion Week

Modeugen er slut og vi er fyldt op med inspiration, idéer og nye bekendtskaber. Dagene er gået med visit på CIFF, på REVOLVER, shows, events og møder. Vi har særligt spottet 3 trends på denne Copenhagen Fashion Week:

I will survive

70’erne var stadig at se på catwalken. Svaj og vidde i bukserne kommer vi til at se igen til efteråret. Vi spottede det både hos Baum und Pferdgarten og Mark Kenly Domino Tan, som begge havde bukser med vidde. Farvemæssigt er vi også hensat til 70’erne. Brændte nuancer i karamel, sennepsgul og orange var at finde hos Asger Juel Larsen og Federico D’Angelo.

 90’er elektropop og grunge

Ganni og Trine Lindegaard havde begge 90’er elementer i deres kollektioner. Maxikjoler i skinnende satin med spaghetti stropper. Ovenpå skjorten looks. Korte bomberjakker i camouflageprint. Grunge-inspirerede tern toppet med Cobain turkisfarvet hår. Trine Lindegaard havde sporty inspirerede sweatshirts med print og løse bukser med sidepaneler og bindebånd.

 Contemporary Femme

By Malene Birger indtog Ny Carlsberg Glyptotek med stærke femme fatale outfits. Luksuriøse materialer, højtaljede bukser, midi nederdele og eksklusive sæt. Farvepaletten var holdt i dyb petroleum, bordeaux, sort og beige.

Meget velkomment var også Birger Christensens første show i 55 år, som blev afholdt på D’Angleterre! Stilen var en hyldest til stærke tratidtioner, fornyet og genopfundet til et ungt look. Kombinationer af klassiske creme, grå og sort, brudt med gul pels og sporty sneakers. Sjove kombinationer som f.eks. en overdådig muffedisse sat sammen med sweatpants. Det klassiske modehus var veloplagt tilbage på catwalken.

Ingen kommentarer

Post en kommentar