SCHULZ BY CROWD basic collection er blevet GOTS certificeret

SCHULZ BY CROWD basic collection GOTS certificeret, økologisk tøj, økologisk dansk tøj

Som du måske så i går på vores instagram, så er vi blevet GOTS certificeret! Vi er stolte og glade for at det lykkedes, da det er en krævende proces man skal igennem for at opnå godkendelse.

GOTS står for Global Organic Textile Standard, der er det førende økologiske certificeringsmærke inden for den globale tekstilbranche. Standarden er udviklet af ledende internationale certificeringsorganer for at sikre en høj standard indenfor økologisk tekstilproduktion. Certificeringen stiller krav på en række punkter – lige fra forholdene omkring den økologiske såsæd og høst, til socialt ansvarlige arbejdsomgivelser for tekstilarbejderne (i henhold til ILO – International Labour Organization). 27d84a9e85c6ad6b5f786450757ed292

CEO Marie Schulz udtaler: “I Skandinavien er vi meget bevidste om kvalitet, bæredygtighed og økologi, så det er et naturligt at vi også bliver foregangsland. SCHULZ BY CROWDS basic collection vil derfor blive produceret i økologisk bomuld. De første prøver er snart på vej til Danmark, og vi har store forventninger.”

Designhuse som Stella McCartney og Valentino arbejder også med bæredygtige kollektioner. Mid- og high end fashion skal produceres med omtanke for miljø og mennesker, uden at gå på kompromis med design og kvalitet.

Marie fortsætter: “Bæredygtigt er ikke længere ensbetydende med styles i jordfarver og ublegede bomulds t-shirts. Hos SCHULZ BY CROWD brænder jo en stærk ild for designet – og mulighederne vokser hastigt indenfor rammerne af bæredygtighed. Det glæder vi os til at demonstrere med vores GOTS certificerering”.

Den første basic collection kommer online fra april/maj 2016.

 

Ingen kommentarer

Post en kommentar