Pantone efterårsfarver 2016: En enhed af styrke, selvtillid og kompleksitet

Pantone aw16, Pantone farver, pantone trend

Under New York Fashion Week 2016 har Pantone Color Institute og Fashion Snoops samarbejdet om at visualisere PANTONE’s Fashion Color Rapport.

“Et ønske om ro, styrke og optimisme har inspireret efterårspaletten i 2016. Der tages udgangspunkt i de blå nuancer og jordfarver sat sammen med et eklektisk mix af pulserende farver. Disse overraskende, sprudlende farver i vores efterårspalette 2016 gør det mere “playful” end de typiske efterårsnuancer,” forklarer Leatrice Eiseman, direktør for Pantone Color Institute.

“Den himmelblå farve repræsenterer bestandighed, da den altid er over os. Grå giver en følelse af stabilitet. Røde toner byder på selvtillid og varme, mens rosa, lilla og krydret gul antyder et strejf af det eksotiske,” tilføjer Leatrice.

RIVERSIDE PANTONE 17-4028

“Riverside”-blå har en alsidighed, der gør den til en vinder. For forbrugeren er det måske bare endnu en nuance af blå, men flere designere anerkender at lige netop denne nuance signalerer afslappethed og ro. Den er ikke så alvorlig som navy eller så stærk som kobolt. Det har også et praktisk element over sig. Den er som at trække i et par jeans, og det er en farve som kan kombineres med meget af det man allerede har i garderoben.

AIRY BLUE PANTONE 14-4122

I en tid fyldt med tunge politiske konflikter og økonomisk krise, tilføjer “Airy Blue” et tiltrængt pust af luft og vægtløshed. Karl Lagerfeld viste glimt af denne nuance til sidste måneds Chanel show i Paris. Farven udstråler ro og fleksibilitet og kan bæres hele året.

Sharkskin 17-3914

Thom Browne og Ralph Lauren har for længe siden taget den sofistikerede grå farve til sig, og nu følger resten af modeverdenen trop. Uri Minkoffs debutkollektion havde taget inspiration fra Mark Zuckerberg, som ofte ses i en grå hættetrøje. Kylie Jenner og andre Millennials nyfundne kærlighed til gråt hår har kun fremmet tendensen. “Sharkskin” er en basis farve som kan bruges på tværs af sæsonerne.

Aurora Red 18-1550

Da Lady Gaga for nyligt optrådte til Super Bowl var hun iført en Gucci buksedragt i den sexede og opsigtsvækkende farve “Aurora Red”. Den findes også på Rihannas “Anti” album og illustrerer tidens trend med at blande elementer fra forskellige kulturer. Den får adrenalinen til at pumpe, og er ofte brugt som blikfang i butiksvinduer og websites – og nu skal farven tiltrække forbrugernes øjne.

Warm Taupe

Yeezys anden kollektion tog udgangspunkt i denne neutrale farve, men modsat en koldere beige, er efterårets “Warm Taupe” mere indbydende. Du får lyst til et række ud og mærke denne eksklusive farve. Ivanka Trump og Sienna Miller banede vejen for lignende farver sidste efterår, da de var iført frakker i taupe nuancer. Chloé havde en frakke i denne farve, som blev udsolgt med det samme på Net-a-Porter. “Warm Taupe” vil være tilbage dette efterår i en overflod på jakker og andet overtøj.

Dusty Cedar 18-1630

“Dusty Cedar” er en rødere pink, hvilket gør den mere kompleks og dyb – og meget egnet til efteråret og vinteren. Herrebrands såsom Thomas Pink har inkorporeret farven i slips og  skosåler. Måske ikke en af de mest indlysende farver, men den viser at vi i fremtiden vil gøre mere brug af atypiske farver.

Lush Meadow 18-5845

Den fyldige grønne farve vil få den der bærer den til at føle, at de bringer naturen med indendørs. Lange dage på kontoret er ikke den eneste grund til denne livlige grønne nuance giver genlyd. Forbrugerne ser økologi som en livsstil, og “Lush Meadow” appellerer til den bevidste forbruger.  Farven giver associationer til naturen, bæredygtighed, økologisk bomuld og lægger sig i tråd med den stigende tendens: at bæredygtighed er både sundt og trendy.

Spicy Mustard 14-0952

Der har været masser af gult de sidste sæsoner,  og med “Spicy Mustard” får du en gul med en dybde, der gør den mere eksotisk end mælkebøttegul. Skuespillerinden Lola Kirke var iført en Monique Lhuillier kjole i netop denne nuance ved dette års Golden Globes. Designeren Narciso Rodriguez’ gule kjole blev revet væk efter kort tid. Ligesom alle de andre Pantone efterårsfarver kan “Spicy Mustard” kombineres til hverdag med “Riverside” eller “Sharkskin”.

Potter’s Clay 18-1340

Ingen efterårspalette uden en jordfarve og “Potter’s Clay” er en fantastisk en af slagsen. Den tilføjer substans og elegance til din kollektion og er perfekt i kombination med “Dusty Cedar”. Den er beslægtet med orange, men er ikke lige så skrap. Den har en naturlighed over sig, som egner sig godt til efteråret.

Bodacious 17-3240

“Bodacious” er en overraskelse dette efterår. Den vil ikke kun blive brugt til for og små detaljer, men i fuldt flor – som hovedrollen i en style. Efter et utal af billeder fra David Bowies farvestrålende Ziggy Stardust fase sås online efter hans død, har tendensen med den livlige lilla kun vokset sig større. “Bodacious” giver designerne mulighed for at lege med farver og vil ses til både kvinder og herrer, da vi i bedste Bowie-stil fortsætter med at mikse mande- og kvinderoller i moden.

Kildehenvisninger og billeder: fashionsnoops, wwd og pantone

Ingen kommentarer

Post en kommentar