Marie og Jennie om wauw-øjeblikke, entreprenørhelte og gaver

 

s53

Læs første del af i alt 3 om Marie og Jennie her.

Hvornår havde I sidst et wauw-øjeblik?

Marie: Det havde jeg forleden, da jeg var sammen med mine veninder ude at gå i skoven og samle svampe. Da vi kørte ind i efterårsskoven, kunne man se at alle træerne der var klædt i efterårsfarver, det var virkelig flot. Det var bare en fantastisk dag. Selv som svampesæsonen var forbi, fandt vi nok til at lave aftensmad.

Jennie: Da jeg var på Louisiana i efterårsferien så jeg Yayoi Kusama udstillingen. Den er i sig selv fantastisk, men endnu mere fordi jeg var der sammen med min familie og min nevø på to år. Det var wauw-agtigt at se ham opleve det. Udstillingen taler til ret mange og man kan connecte over det ligegyldig alder.

 

Har I en entreprenør-helt?

Marie: Ja, det må være min farfar som er min entreprenør-helt. For han har været entreprenør, siden han var helt ung og har næsten aldrig lavet andet. Han startede op i 1950’erne med sit firma og drev det længe. Det tror jeg helt klart har inspireret mig rigtig meget. Så tror jeg også at Katrine, min grankusine, har haft en stor indflydelse på mig. Hun gjorde det bare, også selvom folk havde alle mulige meninger om det, og havde succes. Jeg synes klart det er de to. Selvfølgelig kan man altid sige sådan en som Steve Jobs og alle mulige store entreprenante typer, men sådan helt personligt, så ville jeg sige at det er min farfar, Katrine og selvfølgelig også min kæreste, som også er selvstændig. Jeg bruger rigtig meget folk jeg kan relatere til, som er tæt på mig. Min kæreste har sådan et drive, som jeg er dybt imponeret af, og det smitter også af på mig. Så i min hverdag er det ham, jeg har som hero og kan sparre med.

Jennie: Jeg kommer ikke fra samme entreprenørbaggrund som Marie. Og for at lyde helt floskel-agtig, så er det helt klart Marie, der er min helt, fordi der bliver set muligheder. Vi har hver vores rolle. Marie springer ud i tingene, hvilket hun selvfølgelig har fra sin opvækst og det entreprenante, der ligger i blodet. Jeg er mere den der siger: ”Hov det tænker vi lige over igen”. Og det tror jeg er en meget god kombi. At Marie siger: “Yay!” Og jeg siger: “Meeen”. Så på den må komplimenterer vi hinanden ret godt. Jeg synes, det er fedt at Marie tør og at hun kom til mig og sagde: “Jennie, sig dit job op, så gør vi det her”. Det er meget inspirerende for mig.

 

Hvilke personer beundrer I mest og hvorfor?

Marie: Helt klart min mor da den følelsesmæssige ballast hun har givet mig har gjort mig afbalanceret. Vi tre børn kan altid ringe og tale med hende, det synes jeg er total beundringsværdigt, at hun altid har så meget overskud. Og selvfølgelig dem jeg nævnte før, jeg er nok ret familiær. For min far beundrer jeg også rigtig meget, det han gjorde for familievirksomheden og os. Han var direktør og havde os tre børn, at kunne jonglere med det er også total beundringsværdigt. Det husker jeg mig selv på, når jeg selv synes, at jeg har travlt. Hvis han kunne, så kan jeg også!

Jennie: Jeg vil nok sige hele min familie, mere end én enkelt person. Jeg har en familie som altid har stået meget sammen. Selvom vi er langt fra hinanden fysisk, så er vi alligevel tæt på. Jeg beundrer mine forældre, de har ofret alt for familien og for os børn. Vi er altid kommet i første række.

 

Hvad er den næste gave, I skal give jer selv?

Marie: Nu har jeg lige givet mig selv en stor gave forleden! Det var to par Gianvito Rossi sko. Det var en dyr gave, jeg lige gav mig selv der. Altså, lige nu er vi ved at få bygget et walk-in-closet, haha, det er jo en ret stor gave at give sig selv!

Jennie: Jeg har sådan en frygtelig ønskeliste, hvor der altid står sneakers øverst! Lige gyldig hvad jeg egentlig trænger til, så står sneaks altid øverst på min liste. Stort set alt hvad Adidas laver er jeg vild med. Og så står der også en topmadras til min nye seng på ønskelisten.

Ingen kommentarer

Post en kommentar