Inspiration – Charlotte Chesnais

Charlotte Chesnais

I dag har vi taget et kig på den franske smykkedesigner Charlotte Chesnais. Efter at have studeret på Studio Berçot i Paris, tiltrådte hun samtidig med Nicolas Ghesquière, hos i Balenciaga. I løbet af ni år arbejdede hun blandt andet på ready-to-wear kollektionerne og lanceringen af Balenciaga’s helt egen smykkelinje.

Efter sin tid hos Balenciaga, arbejde Charlotte som konsulent for mange anerkendte designere, herunder Kenzo, Mayiet, Maison Kitsune samt Paco Rabanne, som hun stadig samarbejder med omkring deres lædervarer og smykker.

I 2015 startede Charlotte sit eget mærke og fik hurtig opmærksomhed og vandt kort efter sin lancering, den prestigefyldte ANDAM Fashion accessories pris. Anerkendelsen markerede hendes første kollektion, som er en blanding af grafiske og flydende linjer, re-designede basis og abstrakte former, som skaber et sæt af små skulpturelle items.

charlottechesnais1

Charlotte Chesnais næste kollektion, blev en eksklusiv samling kaldet “Joaillerie”. For første gang indarbejde hun ædelstene som diamanter, safirer og topaser. Chesnais fortæller:” Jeg ønskede at arbejde med diamanter og andre ædelstene, fordi jeg ville prøve at sammensætte forskellige teksturer og skabe noget endnu mere eksklusivt.

Hendes seneste kollektion fokuserer på mere dristige, tungere styles, med geometriske og bølge-lignende former, der endnu en gang følger og indhyller hals, ører og håndled på de mest forbløffende måder. Vi er vilde måden, hvorpå hun udfordrer smykkernes form og udtryk. Til denne kollektion var Charlotte blandt andet inspireret af sine favorit kunstnere. Jean Arp og Matisse. Arp som var en tysk-fransk billedhugger, maler og abstrakt kunstner, hvis skulpturelle former kan genkendes i  Charlotte Chesnais smykker. Samt Matisses grafiske og stiliserede collager.

Alle smykkerne er håndlavede i Frankrigs bedste atelierer, og fås i sølv, forgyldt og 18 karat guld.

char02

Kildehenvisninger: honestlywtf og charlottechesnais

Ingen kommentarer

Post en kommentar