Designer Interview – Iben Birch Bech

ibenbirchbech, iben birch bech, Kiosk Deco, dansk print designer, dansk design, grafisk print designer, SCHULZ BY CROWD

På en sensommerdag møder vi Iben i hendes designstudio på Nørrebro. Hun er netop kommet hjem fra en udstilling i Paris med HOLDBAR, hvor hun sammen med udvalgte kunstnere har udstillet på Galerie Joseph, som en del af Paris Design Week 2015. Iben Brich Bech aka Kiosk Deco, kombinerer design og dekoration i forskellige sammenhæng. Blandt andet arbejder hun med print, grafisk design, interior og produktdesign. Nøgleordene i hendes arbejde er farve, kant og fantasi.

Hvornår startede dine designdrømme?

De startede tidligt, da jeg var teenager, måske lidt yngre. Jeg var meget målrettet, jeg vidste bare at jeg ville ind på Danmarks Designskole. Jeg er oprindeligt fra Bornholm, så jeg tog lige en gymnasial uddannelse der og så sparede jeg op til alle mulige skoler og kurser, så jeg var forberedt på at søge ind på Danmarks Designskole, og det lykkedes mig så at komme ind. Jeg blev færdig i 2008, så det er ved at være nogle år siden.

Hvilket projekt arbejder du på for tiden?

Lige nu har jeg faktisk siddet og lavet noget til SCHULZ BY CROWD, det håber jeg lige jeg når, inden min baby kommer. Da jeg går på barsel om lidt, handler det lige nu mere at afslutte igangværende projekter, og så har jeg en hel masse i støbeskeen, som jeg tænker jeg skal fifle med under barslen, nu må vi se. Jeg har blandt andet intentioner om at lave en ny webshop. Der har jeg efterhånden en hel del ting som jeg kan lægge op, som skal ud i verden!

i02

Hvor kunne du godt tænkte dig at tage en inspirationsrejse til og hvorfor?

Der er faktisk to steder, som er ret modsatrettede. Det ene land har jeg været i før og det er Japan. Jeg elsker Japan og deres æstetik, jeg synes at det er så fascinerende hvordan de arbejder i en stor skala, og hvordan alting er så rent og hvordan form er så meget i fokus. Når man kigger på textiler, som jeg jo automatisk kommer til, så er der bare de der fantastiske universer af farver, mønstre og små historier. Jeg kan godt li’ at de rummer begge dele.  Så det er et sted jeg gerne vil tilbage til. Og så har jeg altid haft lidt en drøm om Sydamerika. Der tror jeg, at jeg kunne tænke mig at starte med Bolivia. Det er nok noget igen med textiler og farverne, som jeg har set derfra, jeg kunne godt tænke mig at opleve dem “live”.

Har du et favoritprint i din egen garderobe?

Jeg bliver tit inspireret af vintage. For 10 år siden var jeg meget mere pang, og har egentlig skruet meget ned i min egen garderobe. Jeg ved ikke om det er en aldersting. Så det er faktisk begrænset hvad jeg selv har af print.

Hvad drømmer du om at komme til at opleve i din karriere?

Jeg drømmer om at få mit eget op at stå. Det ville være at sælge både mine egne ting, men det ville faktisk også være at sælge andres. For mig er den kreative proces mange ting, det behøver ikke nødvendigvis at være mig der laver alle tingene, så der vender jeg nok tilbage til den webshop der og de tanker jeg har bag den. Det må være den store drøm. Og så vil jeg gerne have at der kommer meget fokus på bæredygtighed i det også, det synes jeg tiden er meget til nu.

i05

Hvad er din hyppigste overspringshandling?

Jeg har noget med hele tiden at tjekke mails, det skal jo gøres, men jeg er begyndt at lave et system hvor jeg lukker ned og nærmest sætter tider på hvornår jeg må kigge. For det kan være en grum overspringshandling at hele tiden blive afbrudt. Og så Pinterest, der er ikke en stopklods, den skal man selv integrere…

Hvad er det bedste råd du har fået?

Jeg havde et udvekslingsophold i USA på et tidspunkt, og der var en af lærerne der sagde noget til mig. Han vil bare gerne have at jeg skulle være klar over, at jeg havde meget mere at fortælle end jeg nogle gange fortalte. Han kunne fornemme at jeg havde virkelig meget at fortælle i mine ting. Det var som om han sagde til mig, at jeg skulle ikke begrænse mig, jeg skulle bare give den gas! Og det er virkelig noget jeg aldrig glemmer, det var bare sådan en cadeau på en eller anden måde. Og så er der en anden underviser som sagde noget mere praktisk til mig, og det er også et råd jeg har været meget glad for. Hun kunne se at jeg skulle passe på med at synes, at jeg skulle gøre det hele selv. Jeg var meget den der satte tingene i værk, og så skulle jeg have andre til at gøre det. Så det er også en drøm en dag, at have den mulighed. Det er en kæmpe fordel når andre vil hjælpe og man kommer bare meget længere.

ibenbirchbech, iben birch bech, Kiosk Deco, dansk print designer, dansk design, grafisk print designer, SCHULZ BY CROWD

Tre ord der beskriver dig?

Jeg ved ikke om der findes et ord for det. Jeg føler mig aldrig uinspireret, jeg keder mig aldrig. Jeg er meget arbejdsom, haha, et kedeligt ord, men sådan er det… og drømmende.

Hvem er din fashion hero?

Det er absolut ikke kun modeverdenen jeg finder min inspiration i. Og jeg vil faktisk tillade mig at hive en rigtig gammel en frem, som ikke lever længere. Det er ikke fordi det nødvendigvis afspejler sig i mit arbejde, men jeg har altid elsket Sonia Delaunay’s ting. Hun var både kunstner og modeskaber fra Paris. Hvis jeg kigger mere nutidigt, så er jeg også inspireret af temporary art og design. Det går så stærkt, der kommer hele tiden nyt og det kan være små glimt man lige får, som inspirer.

i08

Dit favorit spot i København?

Det er helt klart udenfor, jeg kan rigtig godt li’ Botanisk Have, der søger jeg nogen gange ro og inspiration. Og så er det helt særligt, hvis man f.eks. er heldig at kaktusdrivhuset har åbent.

Hvornår havde du sidst et wauw-øjeblik?

Der er to ting der kan få mig til at have det sådan. Det ene er når jeg ser en fed kunstudstilling, jeg har lige været i Paris der var jeg på en udstilling, hvor der blandt andet var lavet en kæmpe installation, hvor man havde mulighed for at sejle rundt i mørke. Det var virkelig wauw, det at turde tænke ud over det sædvanlige og få sådan et set up op at stå, så inspirerende. Og så er det noget udenfor, det var faktisk også i Paris. Jeg har været i Paris flere gange, men aldrig været oppe ved Sacré Coeur. Det var også en wauw oplevelse, det var at opleve byen på en helt anden måde.

Hvad er du fascineret af i øjeblikket, og hvordan påvirker det dit arbejde?

Jeg har lagt mærke til at jeg har det med at integrere orange ind, men jeg ved ikke om det er fordi det er sensommer. I alle mulige nuancer og toner af orange.

Har du et motto eller yndlings citat?

Der er et citat som hedder “Grow up and play”. Man skal altid kunne lege, så den synes jeg er ret fin. Og så kan jeg også godt li’ Yves Saint Laurent “Fashion fades, style is eternal”. Den har jeg også altid godt kunne li’. Nok fordi jeg altid har været lidt modstander af at alting skal gå så stærkt, at vi bare skal masseproducere, og vi skal slavisk følge folks forventninger til nye kollektioner hele tiden, det er jeg faktisk lidt modstander af, selvom jeg også på en måde er en del af det. Og der synes jeg netop at det citat er ret smukt, i forhold til modeverdenen. Det er nok derfor jeg er vild med accessoires, det er både noget som hurtigt kan skiftes, det er jeg godt klar over, men det er også noget som kan få lov at være tidsløst og gå i arv. Ting kan være bæredygtig på en anden måde.

Hvilke tre personer beundrer du mest?

Jeg kunne enormt godt tænke mig at møde Björk, hun er bare så meget sin egen, hun er så inspirerende, har skabt sit eget univers og formået at komme så langt ud med det. Og alligevel, som jeg opfatter det, bibeholdt sig selv. Og så min mormor og min veninde Una som er musiker, som har sit eget band Télé Rouge, som spillede til vores udstilling i Paris. Hun er bare altid glad og har god energi og gåpåmod.

ibenbirchbech, iben birch bech, Kiosk Deco, dansk print designer, dansk design, grafisk print designer, SCHULZ BY CROWD i07

Følg Iben på instagram her @iben_birch_bech og her @kioskdeco

Og se mere på hendes website her: ibenbirchbech.com

3 Kommentarer
  • Marie Schulz
    Svar

    Fint interview Iben og fine billeder af dig 🙂

    20. oktober 2015 at 7:17
  • Iben Birch Bech
    Svar

    Så fint – tak til jer alle. Særligt dig Emilie (:

    20. oktober 2015 at 8:40

Post en kommentar