Designer Interview – Designerduoen Miranda Brun & Josefine Gilbert

fashion atelier, designeratelier, moodboards, designerstudio, design studio, danske designere, danish design,

 

På en solrig efterårsdag møder vi designerduoen, Miranda Brun (MB) og Josefine Gilbert (JG) i deres designatelier på Vesterbro. De to mødte hinanden, da de i 2009 begge startede på Danmarks Designskole (nu Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering). I 2011 begyndte de to at arbejde sammen og i dag har de både et stærkt designsamarbejde og venskab.

 

dm16

Hvilket projekt arbejder I på for tiden?

MB: Lige nu er det vores print kollektion som vi skal udstille til London Tent 2015 her til september. Tent er en designfestival i London.

JG: Her kommer der en masse forskellige designere fra hele verdenen. Alt lige fra keramik, møbler til tekstiler. Der har vi så en lille udstilling, hvor vi skal vise vores projekt frem, som du kan se fylder meget på væggene og bordene lige nu. Det glæder vi os meget til.

MB: Ud over det arbejder vi på en del forskellige projekter.

JG: Et hemmeligt projekt som bliver afsløret til næste modeuge. Og så er vi blevet inviteret til et kunstnerophold i februar/marts i Indonesien. Her skal vi udvikle prints og lave en udstilling. Miranda er inviteret til Indonesien af Kunststyrelsen her om lidt for at lave research. Dronningen kommer! Senere skal vi derhen sammen.

MB: Indonesien er jo kendt for batik, voksbatik, textiler og mønstre.

JG: Ikke det der 70’er batik, men lavet med små håndredskaber, hvor man laver små fine prikker, det er ret teknisk fint. Vi ser et potentiale til at bruge batik på en ny måde.

MB: Bruge det i vores univers, men med inspiration i deres tekniker og traditioner.

JG: Det er ret spændende metoder for os som designere og i det hele taget deres farvepalette, som jo er en ret stor kontrast til det vi normalt laver. Så vi tænker at der kunne komme sådan et spændende mix ud af det.

MB: Ja, med vores æstetik som er meget mere skandinavisk og den måde vi går til design på.

JG: Og så i en kontekst hvor vi bliver udfordret, fordi der er så mange indtryk, farver og en anden kultur.

josefine gilbert, designer, dansk printdesigner, print design dansk designer
Hvor kunne I godt tænkte jer at tage en inspirationsrejse til og hvorfor?

JG: Vi har snakket rigtig meget om Seoul, fordi vi synes det er et rigtigt spændende mekka for hvor mode er lige nu.

MB: Vi har være i Tokyo sidste år, hvor vi var en måned på inspirationstur.

JG: Vi synes det var rigtigt spændende at se hvordan modescenen og kunsten var der, men vi tror også at det rykker meget mere mod Seoul. Det er spændende med det mere traditionsbundne i det tekniske, med i hele processen arbejder de meget anderledes end vi gør.

MB: Det er ret spændende og det er derfor vi godt kan li’ at rejse ud og se hvordan andre gør.

JG: De fordyber sig meget i processen og det præcise tekniske i Japan. Det gør vi også herhjemme, men med en anderledes tankegang og tradition.

Har I noget favoritprint i jeres egen garderobe?

JG: Mit favoritprint er en silkeskjorte jeg fandt i en vintagebutik i Rom. Den er så mega smuk, nærmest en sølvgrå baggrund med et floralt mønster. Med rød og gul, sådan meget delikat håndmalet, den kan klare alle tider, trends og situationer.

MB: Lige nu er det faktisk den jeg har på. En sort skjorte med blomster, måske fordi det er sensommer, ellers er jeg også vild med mere grafiske mønstre.

 

Hvad drømmer I om at opleve i jeres karriere?

JG: Vi drømmer om at vores arbejde kan fortsætte som en designerduo, både med print til mode, men faktisk også i andre kontekster.

MB: Fordi for os handler det rigtig meget om printet. Printdesign er noget der opstår i sammenspil med materialet.

JG: Men den mønsterpassion vi har, findes også i f.eks. notesbøger m.m. Vi vil gerne slå et slag for mønstre!

 

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, design studio, danske designere, dansk print studio, kreativt studio,

 

Hvad er jeres hyppigste overspringshandling?

Begge: Pinterest!

MB: Timerne kan bare flyve af sted, så har man nogle fælles mapper og så bliver man inspireret af hvad den anden har pinnet og så går det bare derud af.

JG: Haha… Og ellers en øl.

 

miranda brun designer, norsk printdesigner, textildesigner, norsk dansk design, danmarks designskole

Hvad er det bedste råd I har fået?

MB: Vi har fået et godt råd, som vi ofte husker os selv på. Det er at blive i processen. F.eks. med vores skitsebøger, blive i nuet og lad dig opsluge i dine idéer.

JG: Være i den kreative process.

 

3 ord der beskriver jer?

JB: Spontan, kreativ…det er vi begge to. Måske lidt ubeslutsom og farverig!

MB: Haha, jeg er den beslutsomme perfektionist, jeg kan godt lide at nørkle med små detaljer.

JG: Og sjov er du også.

MB: Josefine er så god til at kommunikere og sætte ord på ting.

JG: Vi komplimenterer hinanden godt.

 

Har I en fashion-hero?

JG: Iris Apfel, hun er mere et stilikon. Der er fordi hun har det der mega clash mellem materialer. Og for os er hun en som sprænger rammerne for hvad man kan i forhold til sammensætninger og mønstre. Hun startede faktisk med at lave mønstre og print til indretning, men så blev hun mere og mere et stilikon, hende har vi begge to meget i tankerne.

Hvilken personer beundrer I mest?

MB: Min mor, hun er sej!

JG: Min bedstemor var hattemager, modist, det med at komme hjem til hende og kigge i hendes gemmer som barn, var fantastisk.

 

textildesign danmark, tent london 2015, designudstilling london, tekstildesign, printdesign københavn, danmarks design skole

Har I et favoritspot i København?

MB: Denne er sommer har det helt uden tvivl været Papirøen.

JG: Assistens Kirkegården er også altid en favorit.

 

Hvornår havde I sidst et wauw-øjeblik?designerduo, dansk designerduo, schulz by crowd, designerportal, dansk designe nyheder

JG: Det tror jeg havde her i weekenden, da jeg var til Tønder festival i Jylland. Wauw på sådan en lidt mærkelige overvældende måde. At stå midt på en mark i Sønderjylland, samlet med alt muligt jeg ikke kender til eller står for. Det var både stemningen og nogle af koncerterne som bare gjorde et stort indtryk.

MB: Det må være da jeg blev ringet op af Kunststyrelsen og blev inviteret til Indonesien, da blev jeg ret overrasket.

 

Hvad er I fascineret af i øjeblikket, og hvordan påvirker det jeres arbejde?

JG: Lige nu er det at lære nye traditionelle tekniker og materialer.

MB: Og det at overføre tekstiltekniker til andre materialer.

JG: Det er nærmest at lave et dogme omkring materialer, mere end hvad vi normalt gør.

MB: At bruge det gamle håndværk og fornye det, sætte det i en ny kontekst. Det er vi meget optaget af i øjeblikket.

 

Vi efterlader de to designere nogle timer senere, så de kan koncentrere sig om at lave de sidste detaljer, inden turen går mod London. Følg Miranda og Josefine på instagram her: @mirandabrun og @josefinegilbert.

3 Kommentarer
  • Marie Schulz
    Svar

    Hej Piger,
    1000 tak fordi I deltog – det ser så fedt ud 🙂
    Glæder mig til at møde jer igen.

    7. september 2015 at 11:56

Post en kommentar